Torsdag d. 25.
Vi var næsten ikke kommet ind af døren på sømandshjemmet før der kom en mand hen til os, og sagde han havde læst i IMT på Færøerne, at vi skulle være bestyrerpar i Aasiaat. Han sagde, at han havde bedt for os, hvilket var en ret stærk oplevelse, at få at vide at en person som slet ikke kender os, men som kunne kende os fra billedet i bladet, kommer og siger ”jeg har bedt for jer”. Gud er stor og det har vi allerede oplevet og erfaret. Aftenens program stod på et skibsbesøg.
Sømandsmissionen på Færøerne har ansat en missionær, som havde samlet et hold fra Indre Mission på Færøerne på 7 mand. De skal være her i Nuuk og fortælle om Jesus de næste 2 uger. Dem hygger vi os meget sammen med, og de inviterede os med på skibsbesøg, hvilket vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til, trods det allerede havde været en lang dag. Det var en fantastisk oplevelse, med andagt, vidnesbyrd og sang. Om der blev nogen omvendt den aften ved jeg ikke, men nogle af besætningens folk var til stede, og de hørte Guds ord. Det var en dejlig oplevelse, og at Helligånden var til stede midt iblandt os, var der aldrig nogen tvivl om. Virkelig en helt fantastisk aften, og sjældent har jeg hørt nogen synge så højt, inderligt og godt før!
De efterfølgende par dage har vi været rundt i Nuuk, og set verdens største postkasse, og set hvad Grønlands hovedstad ellers havde at byde på. Derudover har vi lært at gøre værelser rene, lave kasserapport, bage, lave smørrebrød og diverse bogførings opgaver.
Mandag d. 29
Da Mia på et tidspunkt skulle bage en kage til cafeteriet, fik hun at vide at opskriften var den som mor Kaja havde lavet for over 30 år siden i Qaqortoq. Så jo alligevel langt væk hjemmefra og pludselig bliver vi mindet om familien under bagningen:)
Det var alt fra denne gang, tak for forbøn, det behøver vi.
Mia og Johannes
Vi skal være på sømandshjemmet i Nuuk i en uge og lære af bestyrerparret her, inden vi rejser videre til Aasiaat. Sømandshjemmet var helt booket da vi kom, og da vi åbenbart ankom en dag tidligere end beregnet, fik vi lov til at sove i kælderen i assistenternes opholdsstue, hvilket vi er meget taknemmelig for. I Nuuk, som er Grønlands hovedstad, bor der ca. 16.000, men de har meget plads at boldtre sig på, da der kun er ca. 0,1 indbygger pr. km². Vores ophold på Grønland er nu for alvor begyndt, og de første indtryk er rigtig gode og fyldt med mange oplevelser og flinke mennesker. Rejsen begyndte i Kastrup lufthavn, hvor vi skulle flyve til Kangerlussuaq. kl. 05.00 ringede vækkeuret, så det blev en lang rejsedag, og den blev forlænget lidt, da vi også lige skulle sætte uret 4 timer tilbage, da vi landede heroppe. Fra Kangerlussuaq skulle vi flyve videre til Nuuk i et noget mindre propelfly. Der var meget turbulens, og da vi skulle lande kom der en kraftig vind og flyttede flyet sidelands. Det var lidt ubehageligt, da vi landede helt ude i kanten af landingsbanen, men piloten fik en stor klapsalve, da flyet landede perfekt, trods de dårlige forhold, og så var alle glade igen. Turen var lidt som en rutschebane i tivoli, der dog varede en hel time.
Vi var næsten ikke kommet ind af døren på sømandshjemmet før der kom en mand hen til os, og sagde han havde læst i IMT på Færøerne, at vi skulle være bestyrerpar i Aasiaat. Han sagde, at han havde bedt for os, hvilket var en ret stærk oplevelse, at få at vide at en person som slet ikke kender os, men som kunne kende os fra billedet i bladet, kommer og siger ”jeg har bedt for jer”. Gud er stor og det har vi allerede oplevet og erfaret. Aftenens program stod på et skibsbesøg.
Sømandsmissionen på Færøerne har ansat en missionær, som havde samlet et hold fra Indre Mission på Færøerne på 7 mand. De skal være her i Nuuk og fortælle om Jesus de næste 2 uger. Dem hygger vi os meget sammen med, og de inviterede os med på skibsbesøg, hvilket vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til, trods det allerede havde været en lang dag. Det var en fantastisk oplevelse, med andagt, vidnesbyrd og sang. Om der blev nogen omvendt den aften ved jeg ikke, men nogle af besætningens folk var til stede, og de hørte Guds ord. Det var en dejlig oplevelse, og at Helligånden var til stede midt iblandt os, var der aldrig nogen tvivl om. Virkelig en helt fantastisk aften, og sjældent har jeg hørt nogen synge så højt, inderligt og godt før!
De efterfølgende par dage har vi været rundt i Nuuk, og set verdens største postkasse, og set hvad Grønlands hovedstad ellers havde at byde på. Derudover har vi lært at gøre værelser rene, lave kasserapport, bage, lave smørrebrød og diverse bogførings opgaver.
Mandag d. 29
Om aftenen var vi ude at gå en tur ved havnen, og blandt alle skibene så vi et skib med en fisk på siden, ligesom vi kender det fra bilerne i Danmark. Vi gik om bord og fandt ud af, at det var et skib fra Færøerne, som sejlede langs Grønlands kyst og delte grønlandske Børnebibler og almindelige Bibler ud. Det er egentlig en meget god ide, da behovet er stort, og de fortalte at mange tog imod gaven fra dem. Det var spændende at høre hvordan de arbejder, og hvordan de driver mission i Grønland. Eller det vil sige, at mission må man ikke sige her på Grønland, så i stedet for siger de, at de fortæller om Jesus. Det er en lidt længere forklaring hvorfor det er sådan, men det det er i hvert fald noget, som der tages hensyn til, når det gode budskab skal fortælles videre. Vi fik en kop kaffe og noget kage på skibet, og allerede inden rundvisningen var færdig, havde de fortalt om deres teologiske ståsted. Der var en hel del væsentlige og altafgørende punkter vi var dybt uenige i, men derfor kunne vi jo godt have en god aften, og kaffen og kagen smagte stadig godt. Trods de forskellige teologiske synspunkter, så var det fascinerende, at se folk som ofrer tid og penge på at fortælle om Jesus. Vi fik i øvrigt 2 Grønlandske Bibler i gave af dem, samt nogle Bibellæseplaner, som skulle være unikke i verden, da de skulle være de eneste som ikke indeholder dato, og er derfor tilpasset det grønlandske folk, da forholdet til tiden ofte er lidt anderledes her på øen.
Da Mia på et tidspunkt skulle bage en kage til cafeteriet, fik hun at vide at opskriften var den som mor Kaja havde lavet for over 30 år siden i Qaqortoq. Så jo alligevel langt væk hjemmefra og pludselig bliver vi mindet om familien under bagningen:)
Det var alt fra denne gang, tak for forbøn, det behøver vi.
Mia og Johannes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar